Nyheder fra DAFA på Building Green

Intelligent dampspærre og ny online manual til projektering og udførsel af dampspærreløsninger

Bygningsreglementets skærpede krav til bl.a. lufttæthed og indeklima betyder flere udfordringer i projektering og udførsel af sikre dampspærreløsninger. Med DAFAs nye online manual er gode råd og vejledning inden for rækkevidde, når projekterende og udførende byggefagfolk står med en konkret dampspærreopgave.

Udførlig guide til byggefagfolk
Med udgangspunkt i en række byggetekniske udfordringer omkring dampspærren giver DAFAs nye online manual med detaljerede illustrationer og korte beskrivelser et nemt overblik over, hvordan opgaven løses bedst muligt og overholder kravene til bl.a. tæthed:

”Står du helt konkret og skal lave en samling mellem fx ydervæg og let loft, får du en let og overskuelig vejledning til, hvordan du sikrer, at løsningen lever op til de gældende krav i Bygningsreglementet”, udtaler Director for Building Materials ved DAFA, Jens Eg.

En overskuelig konstruktionsoversigt viser de gængse typer af konstruktioner i forbindelse med dampspærreopgaver og tager afsæt i de problemstillinger, man som projekterende eller udførende står med.

Istock 486050741 2

Lancering på Building Green
Manualen udspringer af et tæt samarbejde mellem DAFA og byggeriets aktører og beror på mangeårig erfaring med udfordringer i forbindelse med tætningsløsninger til dampspærren. Man kan få en live-demonstration af onlinemanualen, som lanceres på DAFAs stand på Building Green i Forum den 1. og 2. november. Her kan man også trække på DAFAs kompetente rådgivere i forbindelse med projektering og planlægning af aktuelle og kommende byggeprojekter.

Intelligent dampspærresystem

På Building Green præsenterer DAFA også sit intelligente dampspærresystem, DAFA HiFoil, som tillader byggeriet at ånde. DAFA HiFoil er en fugtadaptiv dampspærre, der tilpasser sig fugtforholdene. Det betyder, at DAFA HiFoil ved fugtophobning på ydersiden af dampspærren vil transportere fugten til den indvendige side og bortlede fugten via ventilationen i bygningen. Systemet indeholder desuden et komplet sortiment af tilbehørsprodukter, herunder tapes, folieklæb, rør- og kabelkraver.

Etabler dampspærren udefra
Med DAFA HiFoil kan man samtidig efterisolere tagkonstruktionen udefra, så man undgår at skifte lofter. Hermed opnås en ny og tæt dampspærre samt et nyt tag uden de store merudgifter.

Læs mere om DAFA HiFoil intelligente dampspærresystem

DAFA udstiller på Building Green i Forum, besøg stand nr. 22.

 

Luk
Kontakt